Velkommen til min store passion

At arbejde med kreation af smykker er min helt store passion. Jeg gør mig stor umage i alle stadier af smykkets tilblivelse. I udvælgelsen af stene, det være sig både ædelsten og smykkesten, giver jeg mig meget tid, og ofte får jeg allerede der kimen til, hvad det kunne blive til. Stenenes farver og udstråling sætter gang i mine ideer.

Min verden af sten og perler er det sted, hvorfra jeg også henter energi og får min inspiration til nye kreationer. Jeg kan også få inspiration fra naturen, det kan være havet, lyset, skoven med dens uimodståelige dejlige farver. Jeg arbejder med form og farver og formidler mine smykker ud til en verden af skønne kvinder – og dem ér der mange af, der allerede har købt smykker af mig.

Alle mine smykker er håndlavede af mig, og jeg lægger stor vægt på feminine smykker - jeg producerer en begrænset mængde af samme slags. Jeg kan godt lide tanken om, at hver kvinde kan have et unikt smykke, som ikke mange andre har. De materialer jeg arbejder med er Sterling sølv og guldbelagt Sterling sølv. Mine materialer køber jeg hos leverandører, bosat i Danmark, som garanterer for den gode kvalitet af deres produkter.

Du er så hjertelig velkommen til at udvælge dit unikke smykke hos ByBellamy.